Vi står tidligt op og kører fra hotellet kl 6.50. Vi skal til vulkanen Poas, som ligger 40 km fra San Jose. Ruten skal umiddelbart være nem at følge, så planen er, at vi kan være deroppe til de åbner kl 8. Poas er Costa Ricas største aktive vulkan, som man kan komme op på. Det er muligt at køre ret tæt på toppen og med kun 20 minutters gåtur, at komme helt på toppen, hvor man kan se ned i krateret. Der er størst chance for at se vulkanen inden kl 10, hvor der oftest trækker skyer ind over og dækker vulkanen. Vi har tjekket kort og har styr på ruten, men vi er ikke kommet ret langt, før der kommer et skilt med Poas. Vi drejer fra og siger til hinanden, at det godt nok ikke lige er der vi har planlagt at dreje, men med et skilt, så kan det vel ikke gå helt galt – eller kan det? Der kommer et mere skilt og derefter er det lidt tyndt, eller rettere ikke eksisterende, med vejskilte. Vi må igen køre på gefühl. Vejene synes temmelig små og lokale, men retningen virker så nogenlunde ok. Efter mere en 20 km gennem bjergene kommer der pludselig et skilt igen, hvor der står Poas Ruta Alterno. Og alternativ men flot er ruten og vi finder Poas efter 1,5 times kørsel. 10 km før Poas siger Agnes pludselig, at hun skal kaste op. Og hvad gør vi så lige, når vi kører på et bjerg med vejkante lodret ned og en halv meter høje? Og vi vil ikke have opkast ud i vores lejede bil. Stefan tager en resolut beslutning og kører ud over kanten. Efter et ordentlig bump holder vi stille og får Agnes ud. Heldigvis ingen opkast og vi kan køre videre. Heldigt at vi har en 4WD, så vi ikke fik skrabt hele bunden. Ved billetlugen til vulkanen siger billetmanden, at vulkanen er dækket i skyer, så vi vil ikke kunne se noget. Så vi kan nu bestemme om vi vil ind eller vende om. Igen møder vi total god service. Det er ikke ved mange danske attraktioner at man ved billetlugen siger, at vejret ikke er så godt, så nu kan i vælge om i gider betale for at komme ind. Vi beslutter os for at køre ind. Efter lidt morgenmad går vi op til udsigtspunkt for krateret. Vi kigger ned i en meget stor sky. Det småregner og er koldt. Men folk er generelt positive og laver lidt sjov med det. Et kor fra USA står også på toppen og de giver en minikoncert, så det er ret hyggeligt. Vi går turen op til næste udsigtspunkt, hvor man normalt kan se ned i et krater med en flot grøn sø, men også her ser vi kun en sky. Naturen gennem skoven er anderledes end vi før har oplevet, så selvom vi ikke ser vulkanen, så får vi en smuk gåtur og dagens motion.
Vi kører videre til La Paz Waterfall Park som ligger 15 km fra Poas. Vi holder ind ved en lille gadebod, hvor vi køber friske jordbær. Vi får dem hurtigt skyllet og ligeså hurtigt spist. La Paz Waterfall Park er en minizoo, med dyr fra Costa Rica, samt en sti, som fører os forbi fire flotte vandfald. Det er flot lavet og interessant med dyrene. Specielt sommerfuglehuset gør stort indtryk på børnene. Vandfaldende er flotte og vi kan komme rigtig tæt på. Et super fint sted men lidt for dyrt, efter vores smag. Vi giver 1100 kr og turen gennem tager et par timer.
Køreturen hjem går fint indtil vi når til Alajuela, som er byen lige før San Jose. Her er der enormt dårlig skiltning og vi ender i et kvarter, hvor vi lige låser alle dørene og krydser fingre for, at vi ikke løber tør for benzin. Vi har nemlig ikke mødt en tankstation længe og tanken er snart tom. Efter lidt køren rundt i byen finder vi en stor tankstation og får fyldt bilen. Benzin koster 5 kr/literen. Vi finder ud af byen og gør holdt ved et shoppingcenter, for at få noget at spise. Kl. er nu 16 og vi har ikke fået frokost, så alle er pænt sultne. Bagefter indkøb af nye bikinier til pigerne og hawaianas til alle tre børn. Pris i alt 220 kr.
Tilbage på hotellet til MGP hygge inden puttetid.