Vi skal i dag hen til Lebanon, som det center/område, hvor Morten, Priya og Priyas familie bor. Det er et kristent center støttet af Danmission, hvor der bla. bor enker og enlige mødre med børn. Priyas mor driver et væveri for enkerne og Priyas fra er præst. Morten har sagt, at han vil hente os ved 10.30 tiden på vores hotel, men kl. bliver 12.30 inden han kommer, så vi bruger lige et par vente timer igen. Vi hilser i dag på Priyas far Anamalai og vi spiser fælles frokost med hele familien fra Danmark. Om eftermiddagen tager Stefan, mor, far og jeg ind til centrum af byen. Tiruvannamalai har kun 300.000 indbyggere, så det er en forholdsvis lille by. Her er meget indisk og slet ikke vestligt. Vi bruger et par timer i byen. Ved 17 tiden mødes vi med resten af de 18 danskere, som er hernede til bryllup, for at se Arunachaleswar Templet, som ligger lige midt i Tiruvannamalai. Arunachaleswar Templet er med dets 10 hektar et af indiens største templer. Her er et mylder af hinduer, hellige orange mænd med streger i panden og stort hår, præster klædt i hvidt, børn og kvinder. Nogle ligger strakt ud på jorden i bøn, andre sidder i rundkreds og hyggesnakker. Mor bliver overfaldet af en temmelig nærgående abe, som vil have den pose hun har i hånden. Sjovt ser det ud, men panikken anes svagt i mors øjne. Vi kommer ind i det allerhelligste, hvor vi sluses rundt i en labyrint af opsatte rækværk. Inde i det allerhelligste kan vi blive velsignet og ellers bare suge til os af kultur og religion, som er så langt fra det vi kender i Danmark. Hinduerne har utroligt mange ritualer, som for os virker underlige, men det må jo give mening for dem på en eller anden måde. Udenfor templet sidder rigtig mange tiggere, som der gør foran alle templer. De flokkes altid omkring landets hellige steder. Vi spiser aftensmad på Lebanon og venter efterfølgende på Priyas far, som vil give lidt info omkring den forestående forlovelse og brylluppet. Vi venter længe, men vi får så at vide, at han lige er taget ud i byen med lidt flere indbydelser til brylluppet, så her sidder vi alle og venter forgæves. Det tager man ikke så tungt her i Indien. Vi udsætter informationen og tager hjem på vores hotel.