Vi lander i Delhi kl. 7.30 lokal tid. Vi har vist alle fået sovet en smule, men er alligevel trætte. Vi får vores bagage og tager skridtet ind i Indien. Her er stegende hedt og fugtigt. En mand venter på os i lufthavnen og kører os til Hotel Grand Godwin, som ligger i Arakashan Road i området Pahar Ganj. Hvilket kulturchok. Køer, autorickshaws, biler, cykler, aber, affald, busser, tiggere og menneskemylder overalt. Vi ankommer til vores hotel og bliver enige om at sove et par timer. Det er godt nok lidt svært at få lukket et øje, for etagepersonalet bliver ved med at komme ind med alt muligt forskelligt. Viser os aircondition, kommer med roser, håndklæder og hvad de ellers lige kan finde på og de går meget langsomt baglæns ud af rummet, måske i håb om at få lidt drikkepenge. Det de bare ikke ved er, at vi har ikke en eneste Rupee, så de må nøjes med et smil. Da vi endelig får os lagt og sat ”do not disturb” skiltet udenfor døren, så ringer de i stedet. Denne gang for at spørge om vi har vasketøj, hvilket er meget relevant, når vi lige er ankommet fra Danmark.

Vi mødes alle sammen kl. 12, hvor vi går en tur, hæver penge og spiser frokost. Vi forsøger med Indisk mad på en restaurant på Connaught Place i centrum af New Delhi. Lækkert mad. Første tur i autorickshaw Bagefter tager vi en autorickshaw tilbage til hotellet. Stefan, Moster Karen og jeg i en og så er meningen at de andre skal tage to. Men inden vi får set os om har chaufføren proppet alle 4 ind i en autorickshaw og så går det derud af. Far sidder med ryg og numse ud af det ene vindue og må krampagtigt holde ved for ikke at ende blandt ko lort og menneskemylder. Vores chauffør prøver ihærdigt at få os til at sige ja til at blive kørt hen til et shopping center, en skrædder, turistbureau og flere andre steder og han giver ikke op før vi endelig står foran hotellet. Irriterende for ham, at vi kender til alle deres fupnumre og feje tricks. Så denne gang fik han ikke narret et par naive turister. Vi går alle ned til Jysk Service Center, som ligger lige overfor vores hotel. Der er lukket, men nogle indiske fyre hjælper os med at ringe til dem og vi laver en aftale i morgen formiddag. Derefter tager vi tre autorickshaws til Jama Masjid, som er Indiens største moske.  Indiens største moske Jama Masjid Vi har en naiv forestilling om, at vi bare mødes igen ved indgangen, men vi har vist ikke helt vænnet os til Indien endnu. Vi må lære af vores fejl. Stefan og jeg bliver sat af ved noget, som vi er helt sikre på er hovedindgangen, men vi kan ikke finde de andre. Efter lang tids venten og søgen går vi ind i moskeen og satser på at de andre selv finder hjem. Jeg iføres en lang kjortel, da jeg skal være anstændig. Havde ellers taget lange bukser og t shirt på, men det var ikke helt nok. Vi går kun rundt i ganske kort tid, så bliver vi bedt om at forlade moskeen, da der skal være aftenbøn. Det betyder 1 times ventetid udenfor. Vi sætter os på trappen og ser livet komme forbi os. Efter en time går vi ind igen. Jama Masjid er bygget i 1644. Den har 3 store indgange, fire tårne og to 40 meter høje andre tårne. Alt er bygget i rød sandsten og marmor. Utroligt smukt. Folk sidder rundt omkring, vasker sig i et stort centralt bassin, beder og hygger sig. Vi møder ved en tilfældighed mor og far, som heller ikke har fundet de andre. Vi ser resten af moskeen sammen med dem. De har ventet en time ved indgang 2, så mon ikke de sidste tre har stået ved den sidste indgang. Inderne glor utroligt meget og vil gerne fotograferes sammen med os. Vi tager en autorickshaw sammen med mor og far hjem. 90 Rupees (ca. 12 kr.). Pladsen er lidt trang. Hjemme på hotellet er de andre kommet hjem. De er hoppet i autorickshawchaufførfælden og er blevet kørt rundt i flere timer til adskillige seværdigheder. Han fortalte dem at moskeen var lukket, så han havde lige nogle andre steder de skulle se. Det betalte de så en formue for og vi andre kan så fortælle dem at moskeen var åben. Vi spiser aftensmad på hotellets tagterrasse. Går i seng kl. 21.30. Der er mange indtryk der skal fordøjes. Det summer i hovedet.