Helge er blevet mere syg i løbet af natten, så vi får ringet efter en læge, som kan tilse ham. Han kan komme kl. 13.30, hvor Stefan og jeg har lovet at være der, hvis der er noget engelsk der skal oversættes. Vi tager til City Palace of Udaipur sammen med mor, far og Moster Karen. Dette Palads er det største i staten Rajastan. Det er flot, men vi er efterhånden så mættede af at se paladser, templer, moskeer og lign. så det er lidt svært at tage mere ind. Vi når hjem til lægen kommer til Helge. Lægen virker ikke umiddelbart så lægeagtig, men han er grundig nok. Han udskriver noget medicin for en infektion i de øvre luftveje. Resten af eftermiddagen slapper vi af ved poolen.