Vi vågner efter en god nats søvn og skal jo desværre allerede forlade vores luksusliv. Vi spiser morgenmad på hotellet, som er ret skuffende. 2 skiver ristet toastbrød til deling med marmelade og smør. Vi har bestilt taxi gennem hotellet, som skal køre os i lufthavnen. Vi skal videre til Cusco i dag. Han er en halv time forsinket, men han virker ikke til at have specielt travlt. Vi kender jo ikke vejen, men syntes alligevel, at det er mærkeligt at han kører ned langs stranden. Han stopper på stranden og syntes vi skal fotograferes her, så vi står ud af bilen, tager et billeder og kører videre. Men kun 100 meter,så holder han igen og tid til mere fotografering. Han viser stolt stranden frem, som er beskidt og slet ikke noget specielt, men vi fotograferer og han bliver så glad. Lidt komisk. Godt vi ikke har en flyafgang vi skal nå, for så ville vi være lidt presset. Vi er i lufthavnen kl.10. Finder LAN Perus billetsalg og får en billet til næste afgang om en time. Prisen er $74. Samme billet koster $104 i forsalg, så igen har vi sparet penge, lige noget for os. Vi er i Cusco kl. 12. Spændende tur, hvor vi flyver hen over Andesbjergenen.Vi skal lande i 3326 meters højde, hvilket er verdens højeste beliggende lufthavn. Vi flyver lavt mellem bjergeneog tager en 180 graders vending inden vi lander i Cusco. Puha. Han lander med meget høj fart pga. den tynde luft. Vi tager en taxi fra lufthavnen. I taxien stiger en kvinde ind på forsædet. Hun har lige nogle ture, som hun vil sælge os Hun kan også tilbyde hotel m.m. men vi afviser hende. Det virker til, at det er meget normalt, bare at stige ind i en taxi.Vi bliver sat af ved Jysk Rejsebureaus kontor, hvor vi stiller vores rygsække og går ud for at lede efter et værelse. Vi får et værelse på Hostel Qori Inti meget tæt på Plaza de Armas, som er centrum.Værelset koster $20, hvilket det ikke er værd, men det er dyrt her pga.mange turister. Vi går tilbage til Jysk for at hente vores rygsække, men kontoret er nu lukket. De åbner vist først om to timer, hvilket de ikke lige har fortalt os. Vi bruger dagen lidt rundt i byen. Der er 25 grader og høj sol. Det virker til at være en rigtig hyggelig by. Vi har fået mail fra Melissa og Erica. De bor på samme hotel som os, men i receptionen siger de, at de ikke har nogen ved det navn. De vil gerne mødes med os i aften. Melissas kæreste er på besøg, en overraskelse. KL. 19.30 ringer vores telefon og det viser sig, at de bor på værelset lige overfor os. Vi går alle ud og spise på en australsk restaurant. Vi får det bedste mad på denne rejse. En rigtig hyggelig og festlig aften. Er hjemme kl.23. Den tynde luft giver lidt hovedpine og træthed. Byen virker meget rolig og sikker om aftenen, hvilket gør det meget nemmere at komme ud. Vi finder soveposen frem, da der er lidt koldt på værelset. Under 10 grader udenfor, totalt uisoleret værelse og ingen varme på. Så er vi i bjergene.