Kl. 04 ringer vækkeuret. Rygsækkene står klar, så vi er ude af døren i løbet af 10 minutter. Vi kommer med en lufthavnsbus kl. 04.30 og er i terminal 4 en time senere. Der er allerede mange folk og køen til billetskranken er timer lang. Men vi kan ikke gøre andet end at stille os i kø, krydse fingre og håbe at det er vores lykkedag i dag. De fleste fly er igen i dag aflyst, men vi kan se to afgange til København, som indtil videre står til at skulle afgå. Den ene er det tidlige morgenfly, men eftersom køen er så lang som den er, så kan vi godt glemme alt om at få billetter til det fly. Hårdt at se et fly afgå uden at vi kan gøre hverken fra eller til. Efter 1½ time, hvor køen max har rykket sig 2 meter, bliver det meste af køen dirigeret ud i et telt, hvor vi står i kø. Sådanne telte har de stillet en hel del op af, og vi er heldige at stå i det forreste telt, hvor det måske er muligt at nå frem til billetskranken i dag. De bruger telte, for at gøre terminalen mere fremkommelig. Desværre har de ingen varme i teltene, så der er temmelig koldt, når det fryser udenfor. Efter en times tid skal jeg lige ind for at finde et toilet. På vejen hører jeg en ansat som spørger, om der er nogen der skal til København. Jeg råber og vifter med armene og er bare fuldt opsat på, at ham skal jeg tale med. Er bange for at han bare forsvinder igen. Han siger, at han måske kan skaffe 5 billetter til København, så jeg skal få fat på Stefan og bagagen. Jeg råber efter Stefan, som i første omgang ikke vil forlade køen, for hvis det ikke passer, så skal vi endnu længere tilbage i køen bagefter. Vi stoler ikke på så mange mere herovre. Men da han ser den ansatte BA mand, får han fart på. Det er næsten ikke til at fatte, at det kan være rigtigt. Manden forklarer, at han har 5 standby billetter til et fly kl 9.40. Han kan ikke love os, at vi kan komme med, men han vil gøre alt hvad han kan, for at få de billetter. Vi får bagagemærker på vores tasker, han giver os spisebilletter og siger, at vi skal mødes om 20 minutter. Vi tør næsten ikke forlade stedet, skynder os at købe lidt morgenmad og venter så der hvor han vil komme tilbage til. Kl.9 kommer han tilbage med 5 billetter i hånden. Vi tror det er løgn. Og så bliver vi endda forkælet med businessclass. Vi er 5 unge mennesker, som er yderst taknemmelige. Takker ham igen og igen. Det er det bedste juleeventyr i år. Vi løber hele vejen til gaten, men først da vi sidder ombord, begynder vi at tro helt på det. Vi bliver serviceret og får lækker mad, masser af benplads og brede sæder. Næste forhindring er nu vores billet videre fra København, men det tager vi når vi når dertil. British Airways har givet os boardingkort til en SAS flyvning i går, men har sagt, at vi bare kan ændre den, når vi kommer til København. Endelig lander vi på dansk grund i København. Vi finder hurtigt et BA kontor for at ombooke den sidste flyvning, men det vil de ikke gøre. Hun siger, at det er slet ikke deres problem og den billet er ulovligt udstedt. Det er vi sådan set ligeglade med, for det er deres kollegaer i London der har udstedt den. Hun får mange ord med på vejen. Men dråben er da hun siger, at der jo også har været travlt i København pga. tågen i London. Det er nok det dummeste vi har hørt, for hun har ikke stået i et iskoldt telt med 20.000 strandede rejsende, som alle får at vide, at de først kan komme hjem efter jul. Ingen pluspoint til hende og BA i Danmark. Vi går over til SAS booking, som er meget hjælpsomme. De giver os en billet uden problemer. Men ligesom vi tror, at vi er på vej mod Aalborg finder SAS damen ud af, at British Airways ikke har betalt billetten. De har bare printet et boardingkort ud til os uden at betale til SAS. Hvad nu? Krise igen. Vi ringer til Gouda rejseforsikring, som køber billetter til os hos Sterling. Kl. 16.30 lander vi endelig i Aalborg lufthavn. Hele familien er kommet for at tage i mod os. Det er rigtig dejligt at se dem alle i lufthavnen. Vi kører hjem i vores lejlighed, hvor vi alle spiser aftensmad og snakker i flere timer. Rigtig underligt at være hjemme igen. Hjemturen fylder rigtig meget i vores hoveder ligenu. Vi har haft tre fantastiske måneder. Vi har rejst mange 1000 km med bus, tog, fly og færge. Vi har oplevet kulturforskelle, fattigdom, livsglæde, verdens højdepunkter, by og land. Vi har slappet af, været pressede, oplevet og nydt livet og friheden til at gøre lige hvad vi har lyst til. At rejse gennem lande som Ecuador, Peru, Bolivia, Argentina og Brasilien sætter livet i perspektiv. Korruption, fattigdom, kriminalitet og et system, hvor intet fungerer, i hvert fald ikke efter vores vestlige standarder. Vi har det godt i Danmark. Sydamerika har så meget at byde på lige fra ekstreme naturoplevelser, kultur, mennesker, mad, Andesbjergene og meget mere – alt noget som har printet sig fast i vores hukommelse for evigt. Bolivia har en speciel plads i vores hjerter. Et skønt land med så meget forskelligt, at man kan blive ved med at finde spændende steder at se. Infrastrukturen er desværre så dårlig, at det er svært at komme hurtigt fra et sted til et andet – men det kan omvendt også være en charme. Vi har hørt meget dårligt om Bolivia, at det skulle være et farligt rejseland med kidnapninger m.m. Men vi har kun haft positive oplevelser og det er det land, og vi har på intet tidspunkt følt os utrygge. Folk er meget hjælpsomme og venlige – i sådan et land kommer man langt med et smil og forståelse for systemet. Vores råd til alle som går med et lille ønske om at rejse ud i verden. Lad være med at tænke for meget. Spring hellere ud i det og brug pengene på at give dig selv den oplevelse. Pengene er godt givet ud.