I dag skal vi desværre tage afsked med dette fantastiske lille ø paradis ud for Lomboks kyst.
Gili Meno er for os indbegrebet af en lille perle, som endnu ikke er ødelagt af masseturisme.
Her er ikke meget at lave og alligevel syntes vi, at vi mangler tid – tid til bare at være og komme helt ned i gear.
Jeg får pakket rygsækkene og resten af formiddagen hygger vi på terrassen og børnene leger i deres hemmelige sted bagved huset. De leger også med kattene, som de har brugt meget tid på at lære tricks. Det perfekte ved Villa Nautilus er, at det ligger helt tæt ved stranden,
så børnene selv kan gå frem og tilbage fra hytten og samtidig er der en stor have foran hytten, som de bruger til parkour op af palmetræerne, træner katte, står på hænder og har hemmelige rum bag ved hytten. De kan bevæge sig rundt uden altid at have en voksen med.
Stefan er oprejst i dag, dog stadig med maveonde.
Vi spiser frokost ved stranden på hotellets egen Bibis Cafe. Magnus vil gerne have pizza, men der er ikke nok brænde i pizzaovnen til at pizzaen kan være færdig inden vi skal sejle. Han bestiller i stedet en burger og i mens vi venter på den begynder de at servere pizza. Så burgeren tager længere tid end den pizza vi ikke kunne nå at få. Det tager vi med et smil – vi er jo i Indonesien. Vi er først færdige til at sejle kl 13 – en halv time for sent. Men det er der ingen som lader sig stresse af. Og vi ved, at vi er i meget god tid, så vi tager den også bare med ro.
Vi skal sejle med en meget lille båd og det kræver lidt koordinering at bakse rygsække og børn genne vand og bølger op på en båd, som ligger meget uroligt i vandet. Med alle ombord går det i høj fart ud over bølgerne til børnenes store fornøjelse. Ved den lille havn venter vores chauffør. Han spørger om vi er i god tid og fortæller om en lille landsby, hvor de væver. Vi siger ikke, at vi vil dertil, men den beslutning tager chaufføren selv. Det betyder en rundvisning på væveri og også tilfældigvis en tur gennem deres butik. Og det hele er ganske gratis, men vi må meget gerne købe deres ting eller donere lidt. Et rigtig turiststunt, men Magnus prøver at væve og det syntes de alle er meget sjovt. Vi ankommer til lufthavnen 2,5 time før afgang. Udenfor taxien er der liv og glade dage med en masse indonesere med børn. Da vi træder ud af taxien bliver vi det helt store tilløbsstykke, som om de aldrig har set lyshårede børn før. Det er en meget lokal lufthavn på Lombok, så måske det bare er dagens højdepunkt for dem. Området omkring lufthavnen bruger de lokale til picknic ture og samles specielt i weekenderne til hygge mens flyene letter og lander. Vores børn stilles op i hele gruppen af mennesker og der fotograferes fra alle sider og kanter. Magnus siger bagefter, at han følte sig som en kendt, men de ville bare ikke have hans autograf. Det er meget spøjst som vi nogen gange er et helt tilløbsstykke, men børnene har vænnet sig til det og smiler pænt til fotograferne.
Lombok lufthavn bliver et noget langtrukkent bekendtskab. Først tager det en evighed at tjekke bagagen ind. Der er på ingen måde struktur over køen og alle de lokale har enormt mange tasker og papkasser med. I afgangshallen er gennemsnittet for håndbagagen 3-4 kasser og hvad der er i kasserne vides ikke. Men de har allesammen disse kasser og vi er spændt på at få kabinen fyldt op med alle deres ting. Der er meget larm og mange mennesker i afgangshallen. Alle fly er enten forsinkede eller aflyst og vores fly er indtil videre forsinket med 3 timer. Børnene klarer det super fint og vi syntes måske det er lidt træls at sidde her i en total lokal og kedelig lufthavn og vide at vi ankommer meget sent til Bali og skal videre kl 7 i morgen tidlig til Singapore. Vi taler med en lokal mand, som fortæller, at flybilletter er så billige i Indonesien at de sælger alt for mange billetter. Så det er helt normalt med massive forsinkelser og aflyste fly. Vi kommer endelig afsted fire timer for sent i et fly, hvor de har fyldt et ukendt antal sæderækker ind, så selv os med meget korte ben, rammer sædet foran med vores knæ. Vi lander 20 min senere på Bali. Her er der så ingen bil til at hente os og hotellet fortæller at chaufføren har fundet nogen andre i lufthavnen, fordi vi ikke var der. Så vi tager en alm taxi fra lufthavnen og bliver heldigvis positivt overrasket, da prisen kun er 1/5 del af hotellets pris. Vi ankommer først til hotellet til midnat og skal fra hotellet igen om 5 timer, for at flyve til Singapore. Værelset er lidt skummelt, men til 150 kr for en overnatning for os alle fem, kan vi ikke forlange så meget. En lang rejsedag og nu i seng, for at få sovet lidt inden hjemrejse i morgen.