Dagen i dag er der ikke så meget at berette fra. Vi starter dagen på stranden, hvor der bliver badet og solet. Derefter et par timer i hytten, hvor børnene ligger sig i dobbeltsengen med aircondition og ser en serie på iPad. Stefan og jeg nyder roen på terrassen, hvor vi taler om fremtidsrejsedrømme. Vi bestiller pizza, som bliver leveret på terrassen og den spises mens en af de ansatte rykker kokosnødder ned fra palmerne med en hjemmelavet meget lang kokosnødnedtager. Sidst på eftermiddagen går vi til stranden igen, hvor vi nyder den sidste sol, som er på vej ned bag øen. Ø livet er fantastisk, vi er helt nede i gear og nyder hver eneste minut på dette skønne sted. Dagen sluttes af med en Magnum is inde fra købmanden ved siden af hotellet.