Efter morgenmaden skal vi finde et LAN kontor, som er det flyselskab, som flyver til Peru. Vi har set i Lonely Planet, at det ligger på en adresse, men på internettet står en anden adresse. Vi forhører os og finder ud af at det er netadressen, vi skal gå efter. Vi har set på nettet, at de har et flypas, hvor vi kan få flybilletter meget billigere. Vi går hele vejen ud af Avenida Amazonas, går i en time, og finder adressen, men intet LAN kontor. Vi spørger os frem, og bliver sendt i en retning, som virker lidt forkert. Vi går ind på et stort og fint hotel, hvor der er en engelsktalende receptionist. Hun siger at det er flyttet, men ved ikke helt hvor hen. Hun ringer en masse steder og finder til sidst ud af, at vi skal over til et stort shoppingcenter som hedder Quicentro. Vi skal gennem en park, som hun siger er farlig at gå igennem, så vi går hele vejen udenom. Det er i Quitos business centrum, så her er fine butikker og flot klædte folk. Tilsidst finder vi LAN kontoret. Det er lidt typisk hernede, at de lige har flyttet et kontor men ikke lige fået ændret adressen på deres webside. Desværre kan vi ikke få det flyplads og der er heller ingen plads på fly før den 17. oktober og det har vi ikke tid til at vente på. Hvad nu…. Vi tager tilbage til vores hostel og han ringer til et busselskab, som har direkte forbindelse fra Quito til Lima. Det tager 36 timer, hvilket lyder af lidt lang tid for os. Men det bliver den løsning vi vælger, da vi ikke rigtig har andre muligheder. Vi tager metrobussen tilbage til buskontoret (Ormeno selskabet), som ligger i det område, hvor vi lige kommer fra. Et lille snusket kontor, hvor bussen bare holder ude på gaden og samler op. Det er en bus, som kører helt fra Venenzuela gennem Colombia og Ecuador til Peru. Vi køber billetter ($70 pr stk). Han fortæller at bussen er lidt forsinket pga noget i Columbia, men den vil være i Quito i morgen kl. 14, hvilket passer os rigtig fint. Det betyder nemlig at vi er i Lima lørdag morgen og kan nå et morgenfly videre til Cusco. Så er der styr på det. Resten af dagen shopper vi i et stort Amerikansk lignende shoppingcenter, med mange dyre butikker. Vi spiser aftensmad der og tager en taxi hjem. Vi har købt mad til busturen i morgen, da vi skal forsyne os selv med mad i 36 timer. Taxishaufføren kan desværre ikke helt finde der hvor vi bor og tilsidst står vi af to blokke fra der hvor vi bor. Han bliver ved med at fortælle at vejen hvor vi bor er ensrettet, hvilket vi godt ved. Men andre ville så nok bare køre den rigtige vej ind på ensretningen fremfor at konstatere, at nu kan han ikke komme længere. Vi får pakket lidt i aften, da vi skal være ude af værelset kl. 12 i morgen.