Vi har lavet en aftale med hotellets chauffør om at køre os til “Jatiluwih rice fields”, som ligger ca. 45 minutters kørsel fra Ubud. De har haft meget svært ved at forstå, at vi ikke vil have alle de ting med, som turen normalt indeholder, men at vi kun vil se risterrasser og et sted som hedder “Elephant Cave”. Og samtidig tager vores chauffør meget meget lidt engelsk, så vi kan på ingen måder forklare ham noget og er nødt til at satse på, at han ved hvor vi skal hen.
Jatiluwih Rice Fields, som betyder “meget smukt” og det kan vi kun bekræfte, at det er. På trods af lidt regn og manglende sol, får vi stadig en fornemmelse af det total grønne som glider op af bjergsiderne. Der er lavet små stier rundt mellem terrasserne, så det er muligt at bevæge sig fra nederste niveau helt op på toppen. Rundt omkring går risbønder og hakker i risene. Dog er der kun ganske få arbejderne bønder og det er svært at vurdere, om det er lavet til turisterne eller om der er bønder, som lever at risen her. Inden vi går ind på selv området passerer vi en slags bom, hvor der står en ung kvinde, som vil have en donation fra os. Jonas giver hende 50.000 IRP og der diskuteres hvorvidt det er for meget til en enkelt risbønde. Vi finder ud af, at det er smart at give små beløb, da der kommer flere donationssteder på resten af ruten rundt, Der er meget mudret og vi kæmper os gennem mudder og glatte stisystemer. Det er en kæmpe oplevelse for alle. Børnene er nok mest imponeret over al den mudder, som vi skal træde rundt i, i vores sko. Trods det er turistet er det stadig en stor oplevelse at være der og det imponerende syn af grønne rismarker op af bjergsiden gør indtryk.
Vi kører tilbage gennem Ubud og til Elephant tempel. Her skulle der være en grotte og et tempel, som de anbefaler, at vi ser. Vi må ikke gå ind på området uden sarong om benene, så vi klædes alle på med røde saronger og må kæmpe med varmen, som ikke kan trænge ud under de varme klæder. Stedet er ikke noget særligt og meget lidt vedligeholdt.
Eftermiddagen tilbringes ved poolen, hvor børnene er resten af dagen/aftenen. Lisbeth og jeg tager til Ubud sidst på eftermiddagen, for at få hotstonemassage på Clear Cafe´s Spa. Hotstonemassage i 1,5 time koster kun 220.000 IRP., hvilket svarer til 110 kr. Det er meget billigt og vi ser meget frem til alenetid uden børn. Vi må dog starte på et immigrationskontor, fordi Lisbeth og Jonas har nogle udfordringer omkring forlængelse af deres visum. Kvinden på dette office vil have rigtig mange penge for at hjælpe dem, så vi går derfra igen uden at have fået forlænget visum. Lisbeth får ringet til diverse ambassader og UM og får så nogenlunde styr på det. Eftermiddagen står på massage, shopping og cafebesøg.
Vi har en stille og rolig aften på terrassen.