Vi lander i London Heathrow kl 6.30 lokal tid. En underlig landing, hvor vi slet ikke opdager, at vi er landet, før vi kører hen af landingsbanen. Det er som vi stadig flyver midt i skyerne, så tåget er der. Vores fly til København flyver kl 9.40. Vi finder hurtigt en skærm med flyafgange, som desværre viser os, at vores fly er aflyst. Vi går hen til en British Airways infoskrank, som sender os videre til en billetkø, hvor vi skal ombooke billetterne. Her står vi i kø i 1½ time. De giver os billetter til en afgang kl 13.40 og giver os et boardingkort til en ny indenrigsflyvning fra København til Aalborg. Vi har Sterling billetter på den rute, men får SAS billetter nu. Det forstår vi ikke helt, men bare vi kommer videre, så er vi tilfredse. Men vi mangler stadig boardingkort til flyet kl 13.40 og dem skal vi tilbage til Infoskranken og have, hvilket betyder kø igen. Vi får også vouchers til at spise for, 25£, som er ca. 250 kr. Vi spiser frokost og finder så ud af, at vores næste fly også er blevet aflyst. Nu begynder det at blive træls. Lufthavnen er efterhånden kaotisk, næsten alle fly aflyses og alle får at vide, at situationen ikke vil ændre sig de næste dage. Vi går i billetkø igen, hvor længden nu er minimum 5 doblet. Efter 3 timer i køen, kommer to ansatte rundt og hører hvor folk skal hen. De siger til os, at vi lige så godt kan opgive at komme hjem i dag, så de anbefaler os at tage på et hotel. De sender os i en retning, hvor de siger, der står en dame, som kan give os et hotel og i samme retning skal vi finde vores bagage. Men der hvor vi kommer frem er der bare endnu mere kaos. Her står en ansat og forsøger at skabe lidt struktur, men hun er helt kørt op og har fuldstændig mistet overblikket. Vi spørger hende, om hvad vi skal og hun siger at British Airways ikke kan få os hjem de næste mange dage, så hun syntes vi skal tage et tog til Paris og så flyve eller køre hjem derfra. Det siger hun vi kan gøre på British Airways regning. Andre ansatte fortæller os, at alternative løsninger er på egen regning, så det er lidt svært at finde ud af. Der er vild forvirring og alle får udleveret et stykke papir med et tlf. nummer, hvor man kan ombooke billetter, men det er umuligt at komme igennem, da alle jo ringer på dette ene nummer. Vi går til bagageudlevering. Overalt ligger der bagage. Alt er rodet sammen og umuligt at finde noget som helst. Folk leder i bunkerne og køen til forsvundet bagage er lang. Men eftersom vi heller ikke kan finde vores bagage, så må vi bag i køen, for at melde det savnet. Heldigvis er de ret effektive ved denne skrank, så ventetiden er ikke så lang. Da vi forlader bagagekælderen ser jeg pludselig vores to rygsække ligge nederst i en kæmpe bunke i et fjernt hjørne. Vi tager taskerne med os, men opgiver at fortælle det til nogen. Vi finder hotelbookingskranken og bliver tildelt et hotelværelse. Får besked på at vente sammen med en masse andre på en bus, som kører os direkte til hotellet. Men efter 1½ time sidder vi stadig og venter. Vi er så heldige, at en dansk kvinde spørger om vi vil med hende i en taxi. Vi har ingen pund, men hun vil gerne betale. Så kl. 19.30 er vi endelig på hotellet. Rigtig fint sted med lækre værelser. Vi taler med en Brasiliansk fyr, som også skal til København. Han er kommet igennem til ombooking pr telefon, men har fået at vide, at de har enkelte pladser den 26. december og dernæst efter nytår. Det er jo ikke positive nyheder. Vi får ringet hjem for at informere, selvom der jo ikke er så meget at informere om, altså udover, at vi bliver fortalt, at vi først kan komme hjem efter jul. Men som de siger derhjemme – vi skal nok få jer hjem, hmm, hvordan vil de det? Vi går på Internettet for at tjekke alternative løsninger. Eurostar toget fra London til Paris ell. færgen til Esbjerg, som begge er to dyre muligheder. Vi tager ikke nogen beslutning. Der bliver ved med at komme folk fra lufthavnen, alle med den besked, at vi ikke skal tage i lufthavnen i morgen. De forsøger at undgå kaos derude og beder folk om at holde sig væk. Vi går tilbage på værelset og tager så en beslutning. Vores eneste chance er at tage i lufthavnen i morgen, så tidligt som muligt. Vi sætter vækkeuret til at ringe kl 04, for at være derude med den første lufthavnsbus, som kører fra hotellet. Det har været en meget følelsesladet og frustrerende dag. Heathrow lufthavn i kaos og de ansatte har totalt mistet overblikket.