Lægen har ordineret hvile, hvilket betyder endnu en dag på hotelværelset. Kl. 13 ringer de fra receptionen, at de skal bruge vores værelse. Vi tror det er en joke, men sandt nok. Men vi kan flytte til værelset ved siden af. Jeg er ikke lige i humør til at flytte, men det lykkes at få alt ind ved siden af og jeg går i en ny seng. Kl. 16 går vi på en restaurant, hvor Stefan trænger til at få noget andet at spise en toastbrød. Jeg får også lidt spaghetti uden noget, som er første mad i tre dage. I morgen skal vi på tur, så vi satser på at jeg er feberfri og ok. Stefan keder sig efterhånden også temmeligt meget, selvom han bruger rigtig meget tid på at varte mig op.