Vi bliver vækket kl. 6, så vi springer ud af sengen, da vi tror vi har sovet over. Da vi kommer op på dækket sejler vi forbi nogle kæmpe klipper, som står i den flotteste morgensol. De hedder León Dormido (Kicker Rock). Det er helt fantastisk. Vi sejler ind til Isla San Cristobal. En lidt forvirret morgen. Vores guide er væk og der er kommet en ny, meget overgearet guide, som taler dårligt engelsk. Vi efterlyser en plan for dagen men får mange modsatrettede informationer. Vi siger farvel til den gamle gruppe og har nu 3 timer til shopping. Kl. 12 er der frokost på båden, men på molen bliver vi mødt af en fremmed fyr, som siger, at vi skal sætte os ind i en taxi (Melissa, Erica og os), og køres til vores gruppe. Vi står, lidt uforstående, ind i taxien og kører rundt om hjørnet, hvor der holder en bus, som vi skal ind i. Vi finder aldrig ud af hvad vi skulle i taxien, da vi kun kørte 50 meter, men alt har vel en mening. Vi møder nu tre franske fyre, Herve, Thomas og Nicolas, som også skal med på båden. De sidste dage bliver vi 7 på båden, et dejligt antal. Vi besøger et museum og tager så tilbage til båden. Ingen kender planen. Den nye guide fortæller at vi skal på strand, men der hvor vi lægger for anker er der ingen strand. Han ser lidt forvirret ud og siger at vi skal snorkle fra gummibåden. Vi sejler ud, vender om og sejler lidt den anden vej. Her hopper vi i vandet, men der er intet at se. Det hele er lidt komisk og alle tager det med lidt humor og godt humør. Noget af et syn at se 7 forvirrede turister svømme rundt i havet uden at vide hvorfor. Bagefter går vi en tur, hvor vi ser en stor søløvekoloni. Der er søløver overalt og kun en han til mange hunner. Tilbage på båden får vi aftensmad og sidder længe og snakker med de nye i gruppen. Det virker til at være festlige folk – alle er mellem 30 og 32, så vi passer godt sammen. Vi skal sejle fra midnat og hele natten, så vi vil lige sove et par timer inden. En meget forvirrende og ustruktureret dag med en ny, temmelig irriterende guide. Heldigvis en god gruppe..