Vi spiser morgenmad på vores hostel. Får en til at ringe til et hotel i Otavalo, for at reservere et værelse til os. Vi vil til Otavalo i dag, som er en lille landsby i Andesbjergene ca. 80 km. fra Quito. I byen er der et stort lokalt marked om lørdagen, hvor indianerne kommer ned fra bjergene for at sælge alt muligt. Det er en ældgammel tradition, som desværre er blevet lidt turistet. Vi har hørt at det er godt at tage til byen om fredagen og så stå tidligt op lørdag før endagsturisterne kommer. Så det er planen. Vi bruger først lidt tid på internet for at undersøge lidt mere om vores videre tur til Peru, men stadig ingen løsning. Ved middagstid tager vi en taxi til Terminal Terrestre, hvor bussen til Otavalo afgår fra. Vi finder hurtigt den fineste ”rabarberbus” (læs: gammel faldefærdig bus). Vi skal køre af den Panamerikanske landevej hele vejen. Hver gang bussen stopper kommer adskillige sælgere ind og råber og har alt muligt til salg (is, frugt, chips m.m.). Det er vældigt festligt. Så bliver tv’et tændt og vi får lov til at se Kung Fu film med rigtig meget lyd. Det er meget normalt, når man kører i bus hernede. Efter 2,5 timer ankommer vi til Otavalo. Vi har reserveret et værelse men finder så noget meget billigere. Her kan vi bo for $6, som er 36 d.kr. Det kan vi da ikke sige nej til. Det er meget simpelt, så er det vist pænt sagt. Et værelse med en hård seng og en hængelås til at låse døren. Det er meget lokalt men ligger lige ud til Poncho Plaza, som er den store markedsplads. Mere centralt får vi ikke. Det er en rigtig hyggelig by og vi bruger meget tid på at betragte folk. De er så små, at det er som at være i lilleput land. De er lavere end os – meget lavere. De fleste går klædt i de traditionelle klædedragter – flot og fascinerende.