Efter at have tjekket vinduerne i aftes, måtte vi konstatere at alt var lukket og at vores hostel nok bare lider af total dårlig lydisolering. Så vi får den store fornøjelse af at være helt tæt på, ja nærmest i forreste række til, hvad der ligner et buddhistisk mini tempel godt besøgt af munke og andre spændende mennesker. Der messes, slåes på klokker og gong gong – vi mærker Asien og sover knap så godt. Den buddhistiske fest fortsætter gennem hele natten, så vi får rigtig fornøjelse af det. Til morgen siger Magnus at han ikke har det så godt. Både Anna og Magnus har feber og ved nærmere kig på deres krop, ser vi små røde pletter og blærer titte frem. Oh no, skoldkopper. Vi kan nu allerede konstatere at vi ikke skal være de 10 procent i statistikken, som, indenfor en husstand med skoldkopper, undgår at blive smittet. Skoldkopperne er i sig selv ikke det, som vi frygter, men flyselskaberne vil ikke have folk med skoldkopper med, så der er nu en vis usikkerhed omkring vores ophold i Singapore. Måske det bliver til mere end 4 dage, som først planlagt. Vi får kontakt til rejseforsikring og de vil sende en læge, som skal konstatere det, som vi i forvejen har diagnosen på. Uanset hvad, så lader vi os ikke slå ud af en smule børnesygdom. Vi kan alligevel ikke gøre så meget, så det skal ikke ødelægge vores gode humør. Vi får jo stadigvæk opfyldt et af vores mål ved at rejse “at være 100 procent sammen som familie”.
Resten af dagen bliver til en farce af format, hvor vi er i kontakt med rejseforsikring igen og igen, da der ikke kommer en læge. På et tidspunkt ringer en dansk læge, som vurderer, at vi skal flyttes til et hotel, hvor vi har eget bad og toilet pga. smittefaren ved at bruge fælles bad/toilet. Men der sker bare ingen ting. Vi afventer den lokale læge, men kl. 18.30 er han stadig ikke dukket op. Efter aftale med rejseforsikring går vi ud for at finde mad, da vi indtil videre kun har fået toastbrød med nutella og til dessert slik og alle er meget sultne. Anna og Magnus får en Panodil hver og vi finder en KFC, hvor vi igen i dag, får lidt lækker fastfood. Tilbage på hotellet er der besked til os, at lægen kommer kl. 23. Det er nok lige lidt sent efter vores børnesengetider, men hvis det er sådan det er, så er vi jo nødt til det. Vores rejseforsikring ringer også og giver os navn på nyt hotel, som vi kan flytte på med det samme. Klokken er nu 20.30 og børnene er brugte. Vi beslutter os for at putte dem og tage en taxi til hotellet i morgen tidlig. Fem minutter senere ringer en agent fra Singapore og siger en masse omkring hotellet og at han finder et nyt hotel. Jeg forstår ikke halvdelen. Han slutter med at sige, at han nok hellere må ringe til Dk igen, hvilket jeg syntes er en god ide. Rejseforsikring ringer igen og undskylder mange gange, men deres agent har rod i sine bookinger og har kun to nætter til os og det godtager forsikringen ikke, så vi er igen uden nyt hotel. Aftalen bliver, at vi får besked i morgen, hvor de har en plan til os. Vi vælger at tro på det, men ved ikke helt om det lykkes dem. Vi griner stadig og syntes det er lidt komisk – specielt da det banker på døren i mens jeg taler med agenten og hotellet står med et tlf rør og siger, at det er til os. Det er så lægen igen, der vil have det nye hotelnavn, men der er ikke noget nyt hotel. Ja, vi er også forvirrede, så hvis du har mistet tråden er det helt ok – det gjorde vi selv for længe siden. Men vi er vel i Asien og vores danske selskab skal forsøge at samarbejde med et asiatisk selskab og vores to kulturer arbejder ikke altid helt på samme måde.
Det har været en lang dag med ventetid, feber, sultne maver, masser af tlf opkald og to forældre, som brænder for at komme ud at opleve, men i stedet sidder bag nedrullede gardiner, for at holde varmen ude. Børnene derimod har hygget sig trods skoldkopper. Sover lidt indimellem, spiller iPad, leger og hygger. Så de er helt nede i tempo.
Og nu ser vi meget frem til i morgen, som bliver dagen, hvor der kommer styr på det hele.