Vækkeuret ringer kl. 05.00. Alt for tidligt på dagen. Men vi bliver hentet af den fælles bus kl. 05.40, som skal køre os til Lebanon. Kl. 06.00 skal der være en renselsesceremoni for Priya og Morten. Da vi kommer er de ikke helt færdige med forberedelserne og ikke alle der skal deltage er kommet. Men 6.15 starter ceremonien. Der bliver bedt en bøn og sunget en salme. Så skal alle damerne tage en bambus med nogle palmeblade på, som vi sammen skal plante i et hul. Bagefter bliver der delt nogle blade ud hvorpå der ligger en karamel, en banan, en blomst og en nød, som kan farve huden gul. Vi ved ikke helt hvad vi skal med de ting, så vi står lidt afventende.

Priyas far siger, at vi skal gå ind i huset, hvor vi skal sætte os på stole op af væggen i et lille rum. Der skal være morgenbøn, som de gerne vil have, at vi deltager i. Enkerne fra Lebanon kommer ind og sætter sig på gulvet. De beder et par bønne og synger en salme. Alt imens sidder Priyas familie i et rum ved siden af, ser fjernsyn og snakker. Efter morgensang tegner Priyas søster en stor kridt lotusblomst på gulvet, hvorpå der ligges en pude. Foran puden står et stearinlys, nogle skåle med olie, ris, noget gul farve og en kande med vand. Morten bliver sat på puden. Først skal alle kvinderne tænde et lys foran Morten. Bagefter går familiemedlemmerne skiftevis op til Morten og laver nogle rituelle bevægelser med tingene foran Mortens hoved. De maler ham med farve, putter olie i hans hår og drysser ris på hans knæ. Det er med at kigge godt efter, for det bliver også vores tur. Først skal Mortens mor, Else, forsøge. Det går fint indtil hun i bedste tro putter ris i håret på ham. De ris, som skulle drysses ved hans knæ. Bagefter vasker hun hænderne rene for ris i krukken med helligt vand. Heldigvis kan Priyas familie grine af det, så selvom det er højtideligt, så bliver det ganske afslappet og uhøjtideligt. Priya forklarer, at det er en gammel kristen tradition, hvor det kommende brudepar renses. Efter Morten er det Priyas tur og hele ceremonien slutter med at Priyas søster renser dem samtidig. Først kl. 8.00 er vi færdige.

Vi spiser morgenmad hos Priyas familie og kører derefter i to busser til Pondicherry, som ligger 100 km. fra Tiruvannamalai. Pondicherry er en tidligere fransk koloni og byen bærer stadig præg af det franske. Her er store boulevarder og en fin strandpromenaden i et fint mix af indisk kaos og vestlig struktur. Desværre er Moster Karen blevet syg igen, så hun må blive hjemme på hotellet i dag.

Vi kører først til Auroville, som ligger lidt uden for Pondicherry. Auroville er et internationalt samfund, et projekt, hvor man har til sinde at forene mennesker uanset baggrund, kultur, nationalitet og religion. Onrådet er stort og der bor ca. 1700 mennesker fra over 35 forskellige lande. Heraf er 2/3 udlændinge. Det er et meget spirituelt sted, hvor folk mediterer og på andre måder bliver et med sig selv. Vi spiser frokost på den organiske café  og selv her sidder folk og mediterer og udfører forskellige rituelle handlinger inden de indtager deres frokost. Specielt. Efter forkosten, som for øvrigt var rigtig lækker, går vi ud til Matrimandir, som er Aurovilles spirituelle center. Det ligner en krydsning af en guld golfbold og et NASA rumprojekt. Matrimandir har et meditationscenter.

 

Vi må ikke komme derind, men må nøjes med at se fra afstand. Et flot bygningsværk. Auroville er som en anden verden langt fra Indiens kaos og larm. Sjovt at opleve men også svært at tage seriøst for os der ikke er så spirituelle. Vi kører ind til Pondicherry, hvor vi kigger på byen.  Et behageligt sted, stadig indisk men renere og roligere end andre steder. Jeg får langt om længe købt råsilke, som er ekstremt billigt. 40 kr. meteren, som i Danmark koster 200 kr. meteren. Vi er hjemme kl. 21.30. Da vi går hen til vores værelse ser vi en stor skorpion krydse gangen foran vores dør. Vi får fat på en ansat, som hakker gifthalen af med en gummisvaber. Virkelig et god våben mod en farlig skorpion. Den er godt nok meget stor, så vi er godt tilfredse med, at vi har myggenet over sengen, hvis vi får ubudne gæster. Vi går mætte i seng i aften. Vi fandt nemlig et vestligt supermarked i Pondicherry, hvor vi købte brød, nutella og den leende ko ost. Virkelig et festmåltid. Moster Karen er stadig ikke helt på toppen. Men hun har sovet hele dagen og er i bedring.