Vi står meget tidligt op for at komme i lufthavnen. Vi skal flyve fra Singapore til Bali kl. 8.20 med Singapore Airlines.
Hotellet har bestilt taxi til os og aftale en pris på $60. Da vi ankommer i lufthavnen vil han have $70 og siger, at det er nattebetaling. Han er hverken til at hugge eller stikke i, så vi må betale $70 og så gå derfra en anelse irriteret. Vi har ellers ikke haft en oplevelse af at blive snydt, ligesom sker ofte andre steder i Asien.
Ved ankomst til Bali står der, at det koster $25 pr person at komme ind i Indonesien. Det presser os lidt, da det er kontant betaling og vi har ikke så mange $. Vi stiller os i kø og håber på et mirakel. Og det må være vores lykkedag, for da vi når frem, står en mand og peger på “Free Visa”, så det viser sig, at vi kan få visum i 30 dage uden at skulle betale. Vi går lettede fra lufthavnen og mødes af en uoverskuelig skare at indonesiske mænd med hovedklæde og nederdele, som vifter med sedler med alle mulige forskellige navne. De står i flere rækker og nogen er blevet trætte og skiltet holder pause. Jeg går frem og tilbage flere gange, men kan ikke spotte vores navn, så vi sætter os i forhallen og håber på, at vores chauffør dukker op. Efter en halv times ventetid, finder Stefan en mand med vores navn, så vi kan komme videre.
Vores hotel, “Ubud Raya Resort” ligger 5 km uden for Ubud centrum. Det er i et lille lokalsamfund, hvor dette luksushotel ligger blandt gøende hunde og galende haner. Inde bag den store hotellåge ligger Balivillaer, hvor vi skal bo i “Nakula”. Vi overvældes af den luksus, som vi bliver mødt af. Lækker pool og stort udeområde med køkken og sofa. Indenfor er der to store semiudendørs badeværelser med sten på gulvet og kæmpe badekar. Magnus siger med det samme at det her er det fedeste han nogensinde har boet i, så der er stor begejstring hos alle. Børnene springer i poolen med det samme, selvom det regner lidt og er overskyet.
i morgen kommer min kusine Lisbeth, Jonas og deres tre børn Gustav, Oskar og Anton. Lisbeth fylder 40 år, så vi spørger hotellet om de kan lave en kage til hende. Ham vi tale med, taler lidt engelsk, men det er tvivlsomt, om vi taler om det samme og om det er det rigtige, vi får bestilt. Han siger, at han vil lave en kage til i morgen, men en time senere banker det på døren og han skal lige tjekke op på, om han har forstået det rigtigt. Da han går igen er vi i hvert fald 50% sikker på, at der kommer en kage, men om den kommer den 11 eller 12, er vi lidt usikre på og om der bliver skrevet 40 år eller om det er en kage til 40 er også lidt usikkert – men pyt, for et eller andet kage kommer på et eller andet tidspunkt, så det kan ikke være helt skidt. Ligesom ham med kagen er gået banker det på døren igen og to mænd kommer ind og tænder myggelys på terrassen og på badeværelset. Der mangler ikke noget her.