Vi bliver vækket at brøleaber og fugle lidt før 5.30, så vi får som altid en masse ud af dagen. Vi har haft en varm nat og savner aircondition. Lige udenfor vores dør møder vi en af de grønne og sorte giftfrøer, som vi har ledt efter, når vi har været i regnskoven. Og her på dette sted, viser det sig, at der er masser af dem. De er meget små men lette at spotte pga den meget klare grønne farve de har. Vi forhører os lige om arten, da de har giftfrøer her i Costa Rica, som er så giftige, at man kan dø af kontakt med dem. Heldigvis er denne slags kun lidt giftige og hvis vi rører en vil det svie og klø. Og så må vi ikke spise dem, hvilket jo er rart at være informeret omkring. Morgenmad på Caribe Luna er hvid Bimbo toastbrød med nutella. Sundt, nærende og mættende. Vi pakker badetøjet og kører til Playa Cocles, som ligger lige uden for Puerto Viejo de Talamanca. Det er den mest turistede by her på den Caribiske kyst og der er meget mere liv end i Cahuita. På vejen passerer vi en ulykke, hvor en cementblander truck er gået i to stykker. Lastbilens førehus står helt krøllet sammen i den ene side af vejen men cementblanderen står i den anden side. Vi ser en del ulykker langs med vejene.
Playa Cocles Stranden er fantastisk og fuldstændig, som vi har forestillet os det Caribiske paradis. Vi svømmer ikke ud pga farlige understrømme, men at hoppe i bølgerne i kanten er også skønt. Vi spiser frokost på Restaurant Flip Flop i Puerto Viejo. Rigtig hyggeligt sted, hvor børnene får tegnesager og legeting i mens vi venter på maden. Børnene får deres, til dato, dyreste hotdogs. 4000 Colones for en hotdog med pommes, som svarer til 52 kr. Efter frokost kører vi til det selskab, som kan transportere os til og fra Panama (Caribe Shuttle). Vi har allerede købt billetten hjem derfra, da vi boede på Hostel i La Fortuna. Manager på dette hostel sagde, at vi kunne sejle til Panama fra Cahuita og at der var meget billigere end bus. Uanset hvor vi tjekker på nettet, kan vi intet se om båd over grænsen til Panama. Vi har haft en lidt underlig fornemmelse omkring den booking, så vi vælger at køre forbi Caribe Shuttle kontoret, for at confirm denne booking. Men hun kan ikke se nogen booking og har ikke modtaget de penge vi har betalt for billetterne (2200 kr). Så nu skal vi selv kontakte manager på Arenal Hostel og få ham til at betale. Vi spørger om hun kan gøre det for os, men hendes taletidskort er tomt, så hun kan ikke ringe. Det er altså lidt op af bakke – hvordan kan en tlf ikke virke, når hun sidder i et firma, hvor hun har brug for en tlf. Så nu er det vores problem. Men vi kan kun ryste på hovedet og så forsøge at klare det selv. Vi forhører os om bådtur til Panama, hvilket hun fortæller er ulovligt, da man skal krydse grænsen. Så ham på Arenal Hostel har vist været et dårligt valg at handle med. Vi bestiller billet til turen til Panama og hun reserverer også billetter til os til hjemturen, så vi er sikre på at komme hjem. Ellers er vi lidt pressede, da hjemturen fra Panama er dagen før vi skal hjem til DK. Heldigvis er der ikke mere end 35 grader og fuld sol i dag, så er det ingen sag at få styr på sådanne ting. Aftensmaden henter vi på et pizzeria i nærheden af vores hotel. På vejen ser vi en mand komme cyklende med en pige på et hjemmelavet træsæde forrest på cyklen og på mandens skulder sidder en mindre pige på knap to år. Magnus bemærker hurtigt det farlige ved det og så har de ovenikøbet ikke cykelhjelme på. Vi er nødt til at sidde inde, da vi bliver overfaldet af myg på terrassen.