Vi har pakket bilen, tagboksen på taget og børnene sættes godt til rette på bagsæde med puder og tæpper. Årets sommerferie er kør selv ferie til Frankrig. Klokken er 21.30 og vi tager det første ryk gennem DK og Tyskland. Klokken 04.00 kører vi ind på en tysk rasteplads kort før Nürnberg. Vi er nødt til at sove et par timer inden børnene vågner. Vi forsøger at ligge os til rette på hvert vores forsæde og falder da også i søvn – ikke nogen skønhedssøvn, men søvn, som gør, at vi kan køre det næste stræk.