Stefan har haft en nat med feber og mavesmerter,så han bliver i sengen i dag.
Pigerne og jeg står tidligt op, for vi har bestilt ridetur rundt på øen igen med Kings stable. Vi har aftalt, at turen stopper hjemme i stalden, for de vil gerne se, hvordan hestene bor. Han har taget den samme hest med, som jeg red på sidst og så må jeg vælge mellem den igen mere rolig hest, så jeg napper bare den rolige. Han rider selv med i dag og Turen rundt sker med meget stor opmærksom fra de lokale, som han nærmest stolt fortæller om de danske tvillinger. Hestene rides i stalden efter turen og vi ser dem blive vasket. Hans lille sted er ved at blive bygget
Børnene og jeg går til øens eneste souvenirbod, hvor der sælges souvenir til overpriser. Ham der passer biksen finder meget tydeligt på prisen, når jeg spørger til pris. Og da vi finder de par ting, vi vil købe, så har han heller ingen byttepenge. Men børnene må tage strandskaller for resten af pengene. Eftermiddagen bruger Magnus og jeg på stranden, hvor der bygges sandslot som dekoreres med koraller. Sidst på dagen tager vi en hestevogn, som udover nogle få el-scootere og cykler er øens eneste transportmiddel. Vi sidder i en lille skrånede vogn og så galoperer hesten tværs over øen med støv stående i en sky efter os. Turen går gennem et par små klynger af lokale huse, hvor høns og køer går på vejen. En konger direkte ud foran hestevogne, men den løber udenom med et ordentlig ryk i vognen. På den anden side af øen køber vi en is og sætter os i sækkestole på stranden og nyder solnedgangen. Børnene leger på stranden og jeg sidder ligeså stille og betragter deres leg. Her kunne jeg sidde i flere timer og bare nyde øjeblikket, men bliver rykket tilbage til virkeligheden, da vores hestevognskusk blæser ind foran stranden og vil have os med tilbage til vores egen side af øen. På turen tilbage får Agnes, til hendes store begejstring, lov til at komme op til kusken og styre hestevognen. Hun er meget stolt og sidder som om hun ikke har lavet andet i sit liv. Aftensmaden vælger børnene og de har en favorit restaurant, som ligger lidt inde på øen. Vi mangler Stefan i dag, som har ligget i sengen, men vi andre har alligevel kunnet gøre de ting, som vi har planlagt. Børnene har alle sagt, at det har været en god dag, men det er synd at far ikke er med.
Jeg har bestilt båd og kørsel til lufthavnen i morgen og i min logik, så bør prisen være det samme som da vi kom hertil. Bilen, som skal køre os fra den lille havn på Lombok er stadig 350.000 IR som er ca 175 kr. Men bådturen, som kostede 350.000 IR herover koster nu 600.000 IR – altså 125 kr mere, for en sejltur på 15 minutter. Jeg siger at det skal koste det samme,
Men det er “no possible”. Jeg er meget undrende og får forklaret at det er en anden bådsmand. Så vil jeg gerne have den samme som vi blev sejlet dertil med, men det kan han ikke bestille. Jeg prøver virkelig med alle mine talenter at forklare ham, at det slet ikke giver mening, men han kan ikke gøre det anderledes. Men når vi ved at en snorkeltur på 4 timer koster 700.000 IR, så vil vi ikke betale 600.000 IR for at sejle i max 30 min. Han vil forsøge at tale med bådsmanden og vender tilbage med en pris på 450.000 IR som nu kun er 50 kr dyrere end den anden vej. Jeg må nu give mig, for jeg kan mærke, at jeg ikke kommer længere med diskussion og vi er afhængig af transporten. De siger, at vi bare kan tage public boat, men den sejler kl 8 allerede kl 9 og vi skal først afsted over middag. Og så har vi også set, hvordan de læsser denne mindre færge med alt for mange mennesker og man skal sejles derud med alt bagage og balancere fra den lille båd over på den store. Den fornøjelse vil vi gerne undgå, da det er lidt uoverskueligt med tre børn og bagage. Vi tager imod tilbuddet og må så betale prisen og føle os lidt snydt. Men det hjælper ikke at være for rigid, for så står vi jo bare med problemet stadigvæk. Næste udfordring for ham på hotellet, som bestiller billetterne er at få regnet ud, hvornår vi skal sejle fra Meno for at være i lufthavnen senest kl 16. Det er generelt hernede, at de ikke kan regne og det er da også meget tydeligt her. Sejlturen tager max 30 min og bilturen 1,5 time og han foreslår at vi tager afsted kl 11.30. I det regnestykke kan vi se os selv sidde i lufthavnen i meget god tid. Jeg får ham overbevist om, at kl. 12.30 er mere end tidligt nok. Han slutter af med at sige, at han kam skaffe en båd med en større motor, som koster lidt mere, men det takker vi pænt nej tak til.