Vi står rigtig tidligt op til morgen for at komme til Taj Mahal til solopgang. Vores chauffør ringer til os 05.45. og hører om vi er klar. Det er 15 minutter før fupguiden har sagt, at han vil komme, så vi er sikre på, at vores chauffør gerne vil af sted inden han kommer. Vi skynder os af sted og undgår at blive konfronteret med fupmageren. Taj Mahal Taj Mahal er kåret til at være en af verdens 7 nye vidundere. Taj Mahal er bygget til minde om hersker Shah Jahans anden kone, som døde i barselssengen, da hun fødte deres 14. barn. Det siges at Shah Jahan blev gråhåret natten over pga. sorg. Taj Mahal er bygget fra 1631-1653 af 20.000 folk. Det er bygget i det smukkeste marmor og hele bygningen spejler sig i søen foran paladset. Vi er ved Taj Mahal kl. 06.00 hvor porten ind til paladsområdet åbnes. Vi går gennem metaldetektor og kropsvisiteres og der gribes Onkel Helge og far i at have ting i lommen, som er forbudte ved Taj Mahal. Far har en schweizerkniv som han får lov at beholde, bare han lover ikke at bruge den. Fair nok og vældig sikkert. Helge skal aflevere den universaltang, som han har i lommen. De to m.fl. er ikke til at have med i byen. Vores første indtryk af Taj Mahal er smukt. Det imponerende marmorpalads, som spejler sig i de foranliggende søer. Virkelig et storslået syn. Vi går rundt om paladset og alt er overdådigt og smukt. En skønhed, som er svær at beskrive. Taj Mahal Tilbage på hotellet får vi endnu en morgenmad med Jam Toast. Vi pakker bilen og kører mod Jaipur, som ligger i Rajastan staten.
På vejen gør vi stop ved Fatehpur Sikri, som er en spøgelsesby. Den var i ganske få år, fra 1571-1581, Mughal Imperiets hovedstad. Selve ruinbyen ser vi ikke, men går i stedet ind i den store  som også ligger på området. En moske som stadig bruges. Måske skyldes det, at det er søndag, for stedet er mere en proppet med valfartende muslimer langvejs fra, som køres til moskeen i store busser. Så her er et mylder af folk. Stefan udstyres med en lilla nederdel, som skal dække hans ben og virkelig klæder ham. Indenfor porten nærmest overfaldes vi at pågående guider og sælgere, børn og tiggere. Vi forsøger at ryste dem af os, men det er en næsten umulig opgave. Efter 10 minutter er vi næsten overladt til os selv. Moskeen er flot og storslået. Et meget stort område er dækket med gravpladser. Rundt omkring sidder familien på picknic med mad og børnene leger. Andre steder beder folk en bøn. Vi er som dumpet ind i en anden spændende verden.bilenResten af dagen sidder vi i bilen. Der er ekstremt varmt og bilens aircondition kan slet ikke følge med. Specielt os tre der sidder bagerst sveder og er helt gennemblødte. Vi gør flere gange chaufføren opmærksom på, at vores bagage vist ikke sidder for godt fast mere, men han siger bare ok, yes. Det ender brat ved at Stefans rygsæk flyver ned fra taget og tager den med 90 km.t. hen over landevejen. En bil når lige at bremse foran rygsækken. Vi er spændte på om indhold og rygsæk har klaret styrtet. Vi når Jaipur lige før aften i et skybrud. Vi kommer til hotellet, som ikke helt lever op til den standard vi har betalt for. Det er meget slidt. Stefan og mit værelse er uden aircondition og tv, som vi har betalt for. Fyren på hotellet mener ikke det er så slemt, for der er jo aircon siger han og peger på en blæser, som intet har med aircondition at gøre. Vi bliver lidt irriteret på ham og han siger så, at vi kan få et nyt værelse i morgen, så er der i hvert fald slet ikke noget problem mere. Vi er nu ikke helt enige med ham, men vi kan ikke rigtig gøre noget. Hans lille hjerne forstår simpelthen ikke problemet. Dette Guesthouse er så beskidt, at vi ikke har lyst til at spise maden. Køkkenet er helt forfærdeligt. Vi får chaufføren til at køre os ud til en restaurant i byen, hvor vi får ok italiensk mad. Dog først efter lang diskussion med ejeren, for vi leder egentlig efter en anden italiensk restaurant, men han siger, at den er lige lukket og nu er hans åbnet i stedet. Et er at de gerne vil sælge noget, men at de lyver en lige op i ansigtet, det er da bare for meget.