Vi starter dagen på Jysk Servicecenter. Her får vi en fin intro til Delhi og dets seværdigheder og bestiller en 4 dages Golden Triangle tur med privatchauffør. Bagefter tager vi to autorickshaws til Bahai Temple også kaldet Lotustemplet på dansk. Turen derud tager ½ time som vi får forhandlet ned i 100 Rupees (13 kr.). Bahai Templet er formet som en hvid Lotusblomst og arkitekturen minder om operahuset i Sydney. Lotustemplet i Delhi – Bahai Temple Templet er bygget i 1986 og ligger i en smuk og luftig park uden skygge. Idéen er at alle trosretninger skal have et tempel, hvor man i fred kan mødes til bøn og meditation trods kultur og religionsforskelle. Her er et mylder af mennesker som vandrer i en lang række op mod templet. Alle med bare tæer på de brandvarme fliser. Ikke noget for vores blege dansker fødder. Inde i templet er der fuldstændig ro og fred. Der er intet udover stole i det store rum. Ingen udsmykning, men stole, hvor man kan sidde og nyde roen. Smukt og nok endnu smukkere fordi det ligger i midten af det kaotiske Delhi, hvor der er drøn på 24 timer i døgnet . Det virker helt surrealistisk at der findes en oase som denne. Vi tager autorickshaw tilbage til Connaught Place. Den ene chauffør kommer op at slås med en anden chauffør, da de vist begge vil have turen. Det får de lige ordnet i en lille slåskamp og så er vi klar til afgang. Vores chauffør går efter lang forhandling med til at køre for 80 Rupees. Men efter 1 minuts kørsel holder han ind til siden og siger, at prisen altså er 120 Rupees og hvis vi skal have det til 80, så skal vi lige forbi et shoppingcenter, som han anbefaler. Næ, nej, sådan handler vi ikke, så jeg stiger ud og de andre er på vej med. Så siger han ok, 80 Rupees men så snart jeg sætter mig ind igen siger han 90. Jeg må ud igen og så mumler han surt, 80 Rupees direct, og så er det med at hoppe på i farten, for han gasser op inden jeg er kommet på. På vejen bliver der uvejr.  Regntiden i Indien Fra en skyfri himmel trækker det pludselig sammen og himlen forvandles fra skyfri til skybrud. Det vælter ned og vandet står allerede højt på vejene. Da vi skal af siger han pludselig 100 Rupees, men så træder far og Moster Karen i karakter. De nægter at gå før han siger den rigtige pris. Tilsidst opgiver chaufføren og han giver os 20 Rupees tilbage fra vores 100. Alt imens han har skabt sig er alle blevet gennemblødte fra inderst til yderst. Vandet vælter stadig ned og det stormer. Vi finder den nærmeste restaurant, hvor vi forsøger at tørre mens vi får frokost. Efter frokosten deler vi os. Det er nu høj solskin igen og stadig langt over 40 grader. Stefan, mor, far og jeg går på shopping på Connaught Place, som er New Delhis shopping centrum. Vi beslutter os for at gå hele vejen tilbage til hotellet og tager vejen gennem Main Bazaar i Pahar Ganj. Her er turistet men stadig meget lokalt. Stadig med køer der stopper trafikken og spiser af de små madboders gryder. Vi er først hjemme efter mørkets frembrud. Vi er fyldte med indtryk og oplevelser. Øjne, ører, næse, mund, ja alt er blevet overstimuleret i dag. Vi slutter dagen med noget forfærdeligt Indisk slik, som mor troede var fransk nougat – det var det da langt fra.